Mal en væg i en farve i stuen

Farver har en mærkbar indvirkning på vores sanser og følelser. Derfor er maling et effektfuldt virkemiddel i forbindelse med indretningen. Du kan ændre atomsfæren i stuen fuldkomment ved at give en af væggene en farvemæssig overhaling.

 

Det er meget moderne disse dage at farvelægge en enkelt væg i et rum. Det skaber en fed kontrast, når alle vægge ikke har den samme farvetone. Du kan altså med ret få effekter give din stue et helt nyt liv.

 

Det kan være svært at vælge hvilken farve, der skal pryde din væg. Dit farvevælg afhænger af, hvilken stemning du ønsker at skabe. De mørkere nuancer vil ofte tilføre hjemmet en varm og hyggelig atmosfære, mens pastelfarver vil give stuen en let og sommerlig vibe.

 

Hvilken væg skal du vælge?

Udover farvevalget skal du også gøre dig overvejelser omkring vægvalget. Det er nemlig på ingen måde ligegyldigt, hvilken væg du maler. Farven får en meget forskellig effekt alt efter hvor i rummet, den placeres.

 

Hvis du har valgt en meget mørk farve, er det eksempelvis en god idé at bruge den på en væg, som rammes af sollyset. Ellers kan rummet hurtigt komme til at virke meget dunkelt. Hvis du er usikker, er det altid en god idé at foretage flere farveprøver på forskellige vægge. Derved kan du opleve farven i samspil med de forskellige lysindfald.

 

Husk kanterne!

En klassisk begynderfejl i forbindelse med malerarbejdet er at sjuske med kanterne. Hvis du ønsker et flot resultat, skal du bruge maletape hele vejen rundt. Inden du går i gang med det endelige malerprojekt, skal du give tapen en gang med væggens oprindelige farve. Du skal fjerne tapen, mens malingen stadig er våd. Derved bliver kanten pæn og lige. En professionel maler kan hjælpe med at få dette gjort ordentligt.