Miljøvenlig og skånsom rengøring – 3 tips

Ønsker du hoppe med på den grønne bølge, også når det drejer sig om rengøringsartikler og -udstyr, men er du bange for skulle gå på kompromis med de rene resultater? Bare rolig! Du kan sagtens vælge grønt og have et rent hjem på samme tid, og i dette indlæg giver vi dig 3 gåde råd til, hvilke tiltag du kan gøre, for at få en mere miljøvenlig og skånsom rengøring derhjemme.

 

Benyt miljøvenlige rengøringsmidler

Et godt sted at starte er ved at begynde at investere i mere miljøvenlige rengøringsprodukter. Det er en generel misforståelse, at rengøringsmidler skal være fyldt med parfume og skrappe sager for at kunne gøre dit hjem ordentligt rent. Denne problematik kan du omkring på flere måder. For det første kan du holde øje med, hvilke mærkninger rengøringsmidlerne har. Er de mærkede med faremærker, betyder det, at de enten er miljø- eller sundhedsskadelige. Overvej eventuelt om du kan finde rengøringsmidler i miljøvenlig emballage uden for meget hård plastik.

En anden løsning er at bruge mere naturlige rengøringsmidler såsom eddike eller citronsyre frem for kalkfjerne, hvilket ofte også anbefales som værende gode husmoderråd. Desuden bør du være opmærksom på ikke at overdosere. Rengøringsmidler er normalt enormt koncentrerede, hvilket betyder, at du ofte skal bruge meget mindre, end du tror.

 

Genbrug dine klude!

I stedet for hele tiden at købe nye klude fyldt med microplastik, findes der flere langt bedre alternativer. For det første kan du nemt bruge gamle tøj- eller stoflaser som klude, genanvendelige strikkede klude eller microfiberklude, der laves efter miljøvenlige principper.

 

Kig efter de gode mærkeordninger

Når du skal vælge miljøvenlige og skånsomme rengøringsprodukter, kan du med fordel se efter det nordiske Svanemærke eller den europæiske blomst, der begge mærker produkter, der er lavet efter miljøvenlige principper.