Dette indlæg er sponsoreret. 

Forlæng din terrasses levetid med årlig rengøring

Vind og vejr er to ting, der er hårde ved din terrasse, og med tiden vil det kunne ødelægge den, hvis der ikke bliver passet godt nok på den. Derfor er det vigtigt, at du husker at vedligeholde din terrasse, så dens levetid forlænges. I denne artikel får du et par gode råd til, hvordan du skal gøre.

 

Rengør først terrassen

Inden du renser din terrasse er det vigtigt, at den er tør. Vent derfor til et tidspunkt, hvor der har været en periode med tørvejr. På den måde vil rensemidlet virke optimalt på din terrasse. Når der så endelig kommer et tidspunkt, hvor der er gode forhold til at rense terrassen, skal du starte med at påføre terrasserens, som du helt sikkert kan købe i det nærliggende byggemarked. Lad det virke i en 10 minutter, hvorefter du skal skrubbe rigtig godt, så alt snavs, skidt og andet løs belægning forsvinder.

Vi anbefaler ikke, at du bruger en højtrykrenser, da det kan skade terrassen, men i nogle tilfælde vil det også kunne være en effektiv måde at få terrassen ren på.

 

Brug terrasseolie for et godt slutresultat

Når du har renset alt skidt og snavs væk, og når din terrasse igen er blevet tør, skal du give den et lag træolie. Træolien vil beskytte træet resten af sæsonen, og samtidig vil det give en flot overflade. Du kan nemt påføre træolien med en malerrulle, og så kan du bruge penslen de steder, hvor det er svært at nå med malerrullen.

Træet skal mættes, men prøv at undgå at lave små søer af olie rundt omkring på din terrasse. Er skruerne i din terrasse ved at gå op eller trænger den til en større overhaling, så er det nok en god idé at spørge en tømrer til råd.