Mangler dine vinduer liv? Giv dem en gang maling

Har du et vindue af træ? Og trænger det til at blive piftet lidt op? Vinduer af træ bør vedligeholdes, for at de ikke bliver nedslidte. Derfor er det nødvendigt at male dem en gang i mellem, da de ellers vil syge fugt og rådne. Maling af vinduer kan godt være en tidskrævende opgave, da man er nødt til at være grundig. Men det er det værd i sidste ende, for at du kan få smukke vinduer, der fremstår nye og friske. Du bør gå dine trævinduer igennem en gang om året for at sikre dig, at de ikke er ved at blive nedbrudte. Her får du desuden nogle gode råd til, hvordan du kan gribe maling af dine vinduer an, samt hvordan du kommer i gang med det.

 

Sådan maler du dine vinduer

Måske er du i tvivl om, hvor ofte du bør udføre maling af vinduerne. Svaret på dette er, at du bør tjekke dem årligt og male dem alt efter behovet ved tjekket. Du kan se på dine trævinduer, om de har brug for at blive malet, hvis der revner i malingen. Dette gør nemlig at fugten kan trække yderligere ind og sætte en forrådnelsesproces i gang i træet. Du bør derfor rense vinduerne med malingsfjerner, male med grundolie og derefter male vinduerne med en maling, der tillader fugten at slippe ud. Det kan tage lang tid, da både vinduesrammen og vindueskarmen skal males på ny. Det betyder, at hængslerne skal tages af, så du kan komme til at male begge dele grundigt.

 

Kom i gang med maling af vinduer

Der er nogle forskellige trin, du kan følge, når du skal i gang med maling af vinduer. Ved at følge disse opnår du det bedst mulige resultat, så dine vinduer kan holde sig i lang tid fremover. Følgende steps er gode at følge:

  • Rens vinduerne.
  • Afmonter beslagene.
  • Fjern det gamle vindueskit.
  • Slib træværket og giv det grundolie.
  • Mal vinduet med grundmaling.
  • Lad det tørre og giv det slutmaling eller træbeskyttelse.

Saml til sidst vinduet.