Gør bårebuketten personlig

En bårebuket er den blomsterudsmykning, som gives til en begravelse eller bisættelse. Bårebuketten kan sammensættes på et væld af forskellige måder, men ofte er der et indgraveret bånd bundet om den. Båndet rummer en personlig hilsen til afdøde.

 

Bisættelsen er det sidste farvel til en kær person, så derfor har bårebuketten også en meget stor betydning. Du skal altså vælge en blomsterbinding, der giver mening for dig. Du kan give buketten et ekstra personligt præg, hvis du gør det selv. Du behøver ikke at være uddannet blomsterbinder for at lave en smuk bårebuket. Du skal bare have lysten. Læs med her og få nogle gode tips og tricks.

 

Valg af farver og sammensætning

Du starter naturligvis med at vælge de blomster, som bårebuketten skal bestå af. Der findes utallige blomstersorter i verden, så det kan være svært at vælge. Men her skal du have den afdøde i tankerne. Måske havde vedkommende en yndlingsblomst, som du kan bygge buketten op omkring. Du kan også tage udgangspunkt i vedkommendes personlighed. Hvis den afdøde have en nedtonet, minimalistisk stil, vil det for eksempel give god mening at holde buketten i afdæmpede, hvide nuancer. Var person meget udadvendt og sprudlende, vil det måske være den rette hyldest at binde en buket med en masse farver.

 

Sådan binder du din egen bårebuket

Når du skal lave din egen bårebuket, er det en god idé at anskaffe dig en beskæresaks, så du let kan skære stilkene til. En bårebuket skal kunne ligge ned på jorden, og den har derfor en over- og underside. Det er en fordel at bygge buketten op på bordet, så du sikrer, at blomsterne ligger pænt på oversiden.