Dette indebærer oliefyrsservice:

Ejer du et oliefyr, er der nogle ting, der skal huskes jævnligt for at kunne holde fyret i gang. Det gælder blandt andet tjek og vedligehold af fyret, så det fortsat fungerer optimalt hele vintersæsonen og de næste, der kommer. Men hvad indebærer et oliefyrsservice, der udføres af en professionel? Det gælder først og fremmest et grundigt og effektivt syn af hele fyret. Derudover bliver kedlen renset, og brænderen skilt ad og rengjort. Diverse sliddele bliver udskiftet, og der foretages justeringer samt en lovpligtig OR fyrtest, så du er sikker på, at dit fyr kan klare den følgende sæson med og varme dit hjem op fremover. Læs mere her om, hvordan du selv kan vedligeholde dit fyr:

 

Tips til vedligeholdelse af oliefyr

Bor du i hus og har et oliefyr som varmekilde, er det vigtigt at sørge for at vedligeholde dette, da du derved forlænger dets levetid mest muligt. Derudover bør du sørge for at bruge en kvalitetsfyringsolie til fyret, som har en høj forbrændingseffekt, tilsatte additiver, og som nedsætter fyrets produktion af sod. Foruden de ting, du selv kan sørge for, er det desuden et lovkrav at få lavet oliefyrsservice og en røgtest en gang om året af en fagmand, der kan se, hvorvidt dit oliefyr stadig lever op til kravene.

 

Gode råd, hvis dit oliefyr ikke vil starte?

Er du i tvivl, om dit oliefyr trænger til service, kan du tjekke nogle ting på fyret selv. Du kan eksempelvis se efter følgende:

  • Lyser den røde lampe? I så fald er der en fejl på fyret, som gør, at det er gået i stå.
  • Er der olie nok på tanken?
  • Er der strøm til fyret?
  • Er kedeltermostaten indstillet korrekt?
  • Er overkogstermostaten udkoblet?
  • Er der vand nok på anlægget?

Tjek disse ting, før du tilkalder en fagperson til oliefyrsservice, der kan sørge for, at dit fyr virker, som det skal.