Har sommerhuset brug for vedligehold?

Selvom sommerhussæsonen typisk løber i de lyse måneder, hvor dagene er lange, og man kan være ude det meste af dagen, så er der også noget hyggeligt ved at tage i sommerhus i vinterferien eller i forårets helligdage sammen med familie og venner. Her kan man sidde indenfor i varmen med brætspil, gå en tur i kulden og komme hjem til varm kakao.
Har sommerhuset brug for vedligehold og en klat maling, er det også oplagt at få dine gæster til at hjælpe dig med at holde sommerhuset vedlige. Er du den rette gør-det-selv tømrer kan du måske selv fikse mange ting, og ellers er gode råd og hjælpe fra familie og venner altid en god idé.

 

Lav et udendørs forårstjek på dit sommerhus

Som sommerhusejer er der mange ting at vedligeholde og være opmærksom på, så sommerhuset altid er pænt og klar til brug.
Her kan du med fordel tage alle dine tømrer venner med og tage dine evner som gør-det-selv tømrer i brug, så du kan få lavet så meget som muligt på sommerhuset, og gøre det så billigt som muligt. Trænger terrassen til at blive gennemgået for løse brædder, skal taget tjekkes for utætheder, er der synlige skader på ydervægge eller trænger hele sommerhuset bare til en renovering, så er det en god idé at starte i god tid og sætte sig ind i tingene. Du kan også få sparring fra en professionel tømrer, hvis opgaverne bliver for store.

 

Indvendigt tjek af sommerhuset

Det er ikke kun udendørs, at sommerhuset skal vedligeholdes, det er også indendørs, så det er rart at være der. Tjek de indvendige installationer, tjek for fugt, særligt på badeværelset og omkring vinduerne. Mange sommerhuse er ikke så godt isolerede, så der kan nemt opstå fugt omkring vinduer og døre, hvor temperaturforskellen er stor. Tjek også om brændeovnen skal renses eller efterses.
Når alt ser fint ud, kan du lave en hovedrengøring og vinduespudsning, så sommerhuset står skarpt og er klar til brug hele sæsonen med venner og familie.