Facader og udhæng

Som ny husejer kan det virke overvældende med de mange forskellige ting og sager, som du skal tage hensyn til. Men ved at skabe et overblik over det, er det sagtens overkommeligt. Her er de generelle ting, som du skal være opmærksom på, når det kommer til facaderne og udhænget på dit hus: fugerne, soklen og udhænget af træ. Jo ældre dit hus er, jo dårligere er fugerne, hvilket kan skabe fugtskader på huset. Udhænget af træ skal du gerne vedligeholde ofte, da det let kan rådne, og du bør også sørge for at få soklen på dit hus tjekket en gang imellem, så vand ikke siver ind.

 

Kloakken

De fleste tænker nok ikke på kloakken som det første, når de lige er flyttet ind i et nyt hus. Kloaksystemet virker jo bare, som det skal. Men der er stadig nogle vigtige eftersyn, som du skal foretage som husejer. Kan din kloak f.eks. ikke optage vand efter regnskyl, skal du som husejer være opmærksom på dette, og står egentlig selv for at udbedre skaderne i din kloak. Er du dog i tvivl, så kan du altid få en kloakmester til at efterse kloakken for dig.

 

Pligter til grunden

Som husejer er der flere pligter, som du skal opfylde. Ligger ejendommen f.eks. ud til en offentlig vej, skal du sørge for at vedligeholde fronten. Ligger den derimod ud til en privat vej, så skal du sørge for at holde fortov og vej ryddet. Det er heller ikke tilladt, at skrald ligger omkring eller at ukrudt og hække overgror. Du bør også tjekke op på, om der er medlemspligt til grundejerforeningen i dit område, hvis der er en, eller om et er frivilligt. Disse ting er nogle af de mest overordnede ting, som du skal være opmærksom på som ny husejer!