Holder gaden dig vågen om natten?

Der er intet så skønt som at ramme puden om aftenen efter en lang og hård dag. Det trætte hoved trænger til en velfortjent nattesøvn, og det er fantastisk endelig at kunne give dig hen til søvnen. Men! Trafikken buldrer løs ude på gaden, og de dyttende biler gør dig urolig. En gruppe fulde folk, der er på vej til eller fra byen, går syngende forbi dine vinduer, og du er lige så langsomt begyndt at blive vanvittig. At sætte ørepropper i er måske blevet en del af din aftenrutine, men det er ikke rart at skulle falde i søvn med den trykkende fornemmelse i øregangene. Det er i det hele taget en irriterende og frustrerende situation.

 

Gardiner kan være din redning

Det hele kan virke lidt håbløst, når gaden er en gene. Men det behøver det slet ikke at være. Der findes løsninger på problemet. Det handler bare om at finde den løsning, som passer bedst til dig. I tilfælde med larm gennem vinduerne kan gardiner være din redning. Gardiner kan være lydisolerende, hvis de er udformet på en bestemt måde og af det rette materiale.

 

Hvordan er gardiner lydisolerende?

Gardiner kan være lydisolerende på flere måder. For det første er størrelsen afgørende. Jo bredere og længere et gardin er, des mere lyd opfanger det. Derudover spiller formen på gardinet en afgørende rolle. Mange bølger i dine gardiner gør, at lydbølgerne brydes mere effektivt. For at få den mest lydabsorberende virkning, skal du altså købe lange og bredde gardiner med mange folder. Samtidig gør materialet en kæmpe forskel. Et tykt materiale vil naturligt nok dæmpe lyden mere end et lettere, tyndt materiale.