Oplev de mange fordele ved at strikke

Under coronapandemien fik alle en hel del tid til overs, der ellers ville være blevet brugt på fester og sammenkomster med venner og familie. Den øgede fritid betød, at mange fandt nye hobbyer, som kunne holde dem beskæftiget. En af de mest populære hobbyer, der kom frem under corona er strik. Rigtig mange fandt glæden ved at være kreative og skabe noget selv ved hjælp af garn og strikkepinde. Har du også overvejet at hoppe med på vognen, kan du nemt komme i gang. Læs med her om, hvordan du hurtigt og nemt kan lære at strikke, så du kan skabe dit eget tøj i varmt og lækkert design.

 

Sådan kommer du i gang med at strikke:

Måske tænker du, at det er alt for svært at lære at strikke. Men faktisk behøver du slet ikke at have strikket, siden du var lille for at kunne komme med på moden. Der findes nemlig et hav af forskellige opskrifter, kurser og videoer på nettet, som gør det nemt for dig at lære de basale teknikker, så du hurtigt kan komme i gang. Det kan også være, du har en bedstemor eller en veninde, der kan lære dig det. Et godt råd er dog at bevæbne dig med en god portion tålmodighed, så du ikke mister modet, hvis du laver fejl. Som alt andet tager det tid at lære, så læn dig tilbage og nyd læringsprocessen, indtil du til sidst står med dit første færdige projekt.

 

Vælg den rette garntype

Der findes mange forskellige typer af garn, og de egner sig til forskellige strikkeprojekter. Måske ønsker du et tyndt bomuldsgarn til en karklud, eller måske har du i stedet brug for tykt uldgarn til en dejlig varm sweater. Uanset hvilket garn du har brug for, er der hjælp at hente i garnbutikker og på nettet, hvor du kan finde gode råd til valget af garn. Derudover findes der økologisk og ikke-økologisk garn. Skal det være et mere bæredygtigt projekt, kan du vælge økologisk garn. Forhør dig rundt omkring for at finde frem til, om økologisk garn eller en helt anden garntype passer bedst til dit projekt.