Alt, hvad du behøver vide om solenergi
Vi befinder os i en tid, hvor energiressourcer og ressourcer i det hele taget, er noget, der tales meget om. Derudover befinder vi os i en tid, hvor inflationen raser, og hvor energipriserne er særligt ubarmhjertige, hvorfor flere er på udkig efter nye og billigere måder at opvarme deres hjem på. I dette indlæg skal vi kigge nærmere på en af mulighederne, nemlig solceller. Her kan du læse mere om, hvordan solenergi fungerer, og hvad du kan få ud af at investere i solceller.
Bliv klogere på solenergi og dets fordele
Solenergi er først og fremmest vedvarende energi, der genereres ved hjælp af solens stråler. Det betyder også, at der er tale om en utrættelig ressource, og det er derfor en miljøvenlig opvarmningsløsning. Nå vi skal omsætte solenergi til elektricitet gøres det via solceller. Det er små enheder, der er lavet af fx silicium, og som er designet til at konvertere solenergi direkte til elektricitet. Solceller er særligt blevet en populær investering i private hjem, da det er muligt for private at installere solceller uden brug af en professionel elektriker. Solceller er dog en stor investering, så hvis man ikke selv har mod eller evne til at gå i kast med gør-det-selv-projektet, er der naturligvis mange fordele i at få en professionel elektriker til at udføre installationen.
Installer solceller omkring dit hjem
Installation af solceller kan være en kompleks proces, så du bør kun gøre det selv, hvis du er en erfaren gør-det-selv-person og har viden om elektrisk installation. Hvis du beslutter dig for at give dig i kast med opgaven, skal du først og fremmest vælge stedet for solcellerne. Det skal være der, hvor der er mest sollys året rundt. Herudover er det vigtigt at montere solcellepanelerne på et solidt grundlag. Hertil findes der forskellige monteringsløsning at vælge imellem alt efter, hvad der passer bedst til din bygning eller område. Solcellepanelerne skal til sidst tilsluttes en inverter og det lokale elnet, før de er klar til at levere strøm til dit hjem.
