Tilstoppede tagrender er en trussel for din boligs sundhed

Tagrenderne på dit hus har en simpel, dog rigtig vigtig funktion: at lede regnvand væk fra boligen. Hvis dine tagrender stoppes til med blade og andet skidt og snavs, som følge af det danske vejr, kan vandet ikke længere komme væk. Det resulterer imidlertid i fugtskader ned langs husmurene, fordi vandet flyder udover tagrenderne. I værste tilfælde kan der opstå svamp eller frostskader i muren.

Rens dine tagrender og undgå dyre fugtreparationer senere

Reparationer af fugtskader, der er forårsaget af tilstoppede tagrender, kan blive en dyr og uforudset udgift – så er det altså nemmere og billigere at rense tagrenderne selv eller med hjælp fra professionelle fagfolk en gang i mellem.

Det er faktisk tilstrækkeligt med blot én rensning om året. Dog kommer dette helt an på omgivelserne, man bor i. Hvis man bor tæt på steder med meget løvfald, eller har mos på taget, bør man rense tagrender mindst to gange om året.

8 tips og tricks til rensning af tagrender

Vi kommer her med 8 bud på, hvordan du bedst selv kan rense dine tagrender:

  • Anskaf en stige så du kan komme op i højden og se ordentligt ned i tagrenden.
  • Saml blade, slam og andet snavs op med en lille skovl.
  • Husk at bruge handsker for at beskytte hænderne mod fugt og snavs.
  • Mangler du en skovl, kan du med fordel omdanne en sodavandsflaske til skovl, som passer perfekt ned i tagrenden.
  • Start i den ene ende, og arbejd dig videre mod den anden ende.
  • Medbring en spand til at samle skidtet i undervejs.
  • Skyld efter med rent vand, så alle rester af snavs fjernes.
  • Sidder der stadig skidt, kan du skrubbe det væk med ståluld eller en stor svamp.

Når du er færdig, bør du også lige tjekke nedløbsrør eller brønde i nærheden. Rens også disse efter behov.