Disse ting må du selv fikse på bilen

Bilen er din frihed. Den bringer dig rundt i landet og åbner din verden op. Derfor er det simpelthen så vigtigt, at du passer godt på den. Et besøg på værkstedet kan ofte medføre en ret så stor regning, men der heldigvis en masse vedligeholdelse, som du selv kan klare. Hvis det ikke er nødvendigt med en professionel automekaniker, bør du da gøre det selv. Du kan for eksempel klare kontrol og opfyldning af olie, sprinkler- og kølervæske og udskiftning af sommer- eller vinterdæk.

 

De større reparationer og serviceopgaver kræver dog det rette udstyr og en tilstrækkelig ekspertise. Til sådanne opgaver skal du kontakte en automekaniker.

 

Hvor ofte skal bilen forbi automekanikeren?

Behovet for besøg hos en automekaniker er naturligvis meget individuelt. Det afhænger både af bilmærke, bilens alder og transportstrækningerne. Der findes dog en god og grundlæggende tommelfingerregel, som du kan følge. Den går på, at du bør tage din bil til service for hver gang, den har rundet endnu 10.000-30.000 kilometer. Hvis du kører mindre end det interval, så bør du holde dig til et årligt besøg hos din automekaniker.

 

Hvad består en service hos en automekaniker af?

Et servicetjek hos en professionel automekaniker er på mange måder ligesom det årlige tandeftersyn hos tandlægen. Servicen består af en grundig gennemgang af alle bilens enkelte dele, så du er sikker på, at alt er, som det skal være. Hvis din tandlæge finder et hul, vil vedkommende udbedre det for dig. På samme måde sætter en automekaniker alle defekte dele i stand for dig, så du trygt kan færdes ude på landevejene.