Robotplæneklippere bliver mere og mere populære, og det er der ikke noget mærkeligt ved. Den tidsbesparende, effektive og omkostningslave plæneklipper gør livet som haveejer en hel del lettere for mange danskere rundt om i landet. Foruden de mange fordele i forbindelse med selve plæneklipningen og den automatiske kontrol og udførelse heraf er der også andre væsentlige goder at nyde godt af, hvis du har en robotplæneklipper eller overvejer at anskaffe dig et eksemplar. Robotplæneklippere passer modsat andre tekniske og elektriske maskiner nemlig stort set sig selv. Det er dog anbefalelsesværdigt, at du rengør og er opmærksom på løbende vedligeholdelse af maskinen, da det er nødvendigt på længere sigt for at opretholde den høje effektivitet.

 

Hvordan rengør jeg min robotplæneklipper?

En regelmæssig rengøring af din robotplæneklipper er med til at sikre en ekstra lang levetid samt et højt effektivitetsniveau på længere sigt. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan den rengøres på bedst mulig måde, så du både er sikret mod maskinelle fejl samt udførelse af uhensigtsmæssige rengøringsmetoder. Du får her en kort tjekliste til, hvad du skal gøre:

  • Sluk for hovedafbryderen
  • Beskyttelseshandsker påføres
  • Vend robotplæneklipperen på hovedet
  • Fjern overskydende græs
  • Vend robotplæneklipperen om igen og tør den af med en fugtig klud
  • Efter endt sæson anbefales det desuden at få maskinen tilset af en professionel

 

Vinteropbevaring af robotplæneklipper

En god måde at sikre, at din robotplæneklipper lever længst muligt og virker optimalt, er at sende din robotplæneklipper til vinteropbevaring. På den måde får din robotplæneklipper en årlig gennemgang af professionelle, der tilser, at alt er, som det skal være. Du er således selv fri for at bekymre dig om, at robotplæneklipperen fungerer optimalt samtidig med, at den er opbevaret sikkert og korrekt frem til næste sæson. Du sparer således både dig selv for tid, plads og unødige maskinelle problemer.