Hvilke typer varme kan du skaffe til huset?

Når du skal vælge, hvilken type varme du gerne vil have i huset, er det en god idé at undersøge både fordele og ulemper ved de forskellige typer. Her er tre forskellige varmekilder.

Jordvarme: har den fordel, at det er en billig og miljømæssigt forsvarlig varmekilde. Ulempen er dog, at det er dyrt at installere og kræver, at dit hus er godt isoleret.

Luft til vand-varmepumpe: let at installere, billig og miljøvenlig løsning. Ulempen er dog, at varmepumpen støjer, kan genere husets ydre udseende og kræver et godt isoleret hus.

Træpillefyr: Fordelene er, at det er billigt at installere og billigt i drift i træpiller. Ulempen er, at du skal bruge tid på at påfylde og rense fyret.

 

Hvad er den mest økonomiske løsning til varme i huset?

Det kan være svært at sige, hvad den billigste løsning er generelt, da alle huse er forskellige, og derfor er det svært at sammenligne priserne for varme. Dog er det altid en god idé at sammenligne priserne for installation af en varmekilde, samt undersøge, hvad det gennemsnitlige forbrug for en husstand ligger på årligt. Denne information kan du bruge til at vurdere dit hus’ tilstand, og om det er godt eller mindre godt isoleret til at kunne opnå det fulde udbytte af de forskellige varmekilder.

 

Overvej tiden du bruger

Når du skal vælge varmekilde, skal du overveje, hvor meget vedligehold eller service, du vil ofre i mange år frem. Nogle varmekilder, som træpillefyret, kræver nemlig både, at det skal renses en gang i mellem, og der skal indkøbes træpiller. Ved elvarme, bliver regningen blot lagt oveni den allerede eksisterende elregning, men det er dog årligt en utrolig dyr løsning. Det kan derfor betale sig at lægge ekstra kræfter i eksempelvis et træpillefyr til varme i huset, for at få en billigere varmeregning.