Hvad er et låsesystem, og hvem har brug for det?

Et låsesystem består af speciallavede låse, der giver forskellige kombinationsmuligheder. Det betyder, at man kan skifte det store nøglebundt ud med en enkelt nøgle, som kan tilpasses forskellige adgangsniveauer. Det er en smart løsning, når man ønsker overblik over, hvem der har adgang til ejendommen samt hvilke døre.

Et låsesystem kan anvendes i mange slags huse og bygninger såsom lagerbygninger, private boliger, sommerhuse, kontorer, butikker og meget andet. Vil man forhindre uønskede besøg og indbrud på ejendommen, er et komplet låsesystem derfor en rigtig god sikring.

Mekaniske og elektroniske låsesystemer

En mekanisk lås er den, mange af os kender fra privaten, hvor man bruger en klassisk nøgle til at låse hoveddøren op eller til at låse døren til badeværelset. Et mekanisk låsesystem består blot af én nøgle, som passer til de døre på ejendommen, som der ønskes adgang til. På den måde er det muligt at give adgang til alle døre for alle brugere eller blot udvalgte døre – uanset, hvilket adgangsniveau, der er tale om, er der kun behov for én nøgle.

Et elektronisk låsesystem er en lås, som låses op ved brug af adgangskort, brik eller kode. Der findes også kombinerede elektroniske og mekaniske låsesystemer, så man får sikringen fra nøglen og det elektroniske system med adgangsgodkendelse. Også her er det kun nødvendigt med én nøgle til hver bruger.

Derfor bør du få dig et låsesystem

Er man mange personer i hjemmet eller ansatte i virksomheden, er det en god idé at investere i et låsesystem. Det er nemlig bekvemt og sikkert, og man kan nemmere bevare det fulde overblik over, hvem der har adgang til ejendommen.