Giv den bedste gave: Den personlige gave med billede eller tekst

Et billede siger mere end 1000 ord, lyder det. Og måske er det rigtigt nok. Hvis billeder siger mere end 1000 ord, er det så ikke en perfekt gave? Med en gave vil man måske gerne give en erklæring af en slags. Det kan være et udtryk for taknemmelighed, kærlighed eller omtanke? Der er mange grunde til at give en personlig gave, og det er oftest de gaver, man bliver allermest glad for. Er du god med ord, kan en gave med tekst af en slags også være helt fantastisk og tårefremkaldende hos modtageren. Tekst og billeder er bare mere personligt, fordi det viser, at du har gjort dig ekstra umage og brugt mere tid på at finde en gave. Læs med her og bliv inspireret til, hvordan du kan glæde din bror, kæreste eller mor med en personlig gave.

 

1. Den traditionelle billedgave med et twist

At give et familie-, søskende- eller gravidbillede taget af en professionel fotograf er en af de gaver, der vækker størst glæde. Når du får billedet taget professionelt, bliver kvaliteten meget højere – og fotografen er i stand til at fotografere og redigere, så billedet bliver helt præcis, som du ønsker. Der findes mange flotte rammer hos fotografen, og faktisk kan man også få digitale fotorammer. Den digitale fotoramme gør det nemt for dig at overføre billeder til rammen og derefter indstille tiden for, hvor hurtigt rammen skal skifte imellem de forskellige billeder.

 

2. Billedgaven, der grafisk er speciel

Har du en masse billeder liggende fra en ferie eller lignende sammen med den person, du vil give gaven til – kan en billedmontage med sikkerhed skabe glæde. Der findes forskellige hjemmesider eller grafikere, der hurtigt kan omdanne bryllups- eller konfirmationsbillederne til et grafisk mesterværk. Har du mod på det, kan du naturligvis også selv prøve kræfter med det.

 

3. Billede og tekst kombineret i ét

Det er blevet ufatteligt populært med plakater i hjemmet, der indebærer ordsprog eller citater. Din mulighed for en personlig gave er her at skabe et billede med din egen tekst på. Er du god med ord, kan du prøve kræfter med et lille digt eller fortælling til personen, gaven skal gives til. Det vil med sikkerhed vække stor begejstring – især fordi du har taget dig tiden til at beskrive din relation, dine følelser eller lignende til modtageren – og sat det i en ramme.

 

4. Billedgaven, der kan bruges

Er modtageren af din gave typen, der godt kan lide gaver, som kan bruges i hverdagen? Så kan du med fordel designe f.eks. en nøglering, en mulepose eller et mobilcover med et personligt motiv, tekst eller billede. Personen vil med garanti skænke dig en tanke, hver gang han/hun bruger gaven.

 

5. Gå all in på billedgaven

En gave, der med garanti emmer af personlighed, er de større gaver med billeder på. Der er efterhånden ikke grænser for, hvad man kan få trykt billeder på, og dette er din fordel. Vælg f.eks. at få trykt et personligt billede på et sæt sengetøj, en hættetrøje eller en pude – det er kun fantasien, der sætter grænser.

Mangler du gaveideer til konen? Så læs med her!