Skab liv i dine smukke planter

Et orangeri i haven kan skabe grøn glæde for dig året rundt!

Mennesket bliver gladere og roligere af at kigge på grøn og frodig natur. Derfor kan det være svært at kigge ud på sine dybfrosne beplantninger måned efter måned, når kulden rammer.

 

En glæde, der varer hele året

Det et orangeri gør bedst, er at holde liv i dine kære planter hele året. Langt fra alle planter kan holde til de danske vintre, og så er det godt at putte dem ind i deres eget lille hus, som beskytter dem mod regn, sne og vind. Er man specielt glad for sydens frugter og har en bunke pragtfulde citrusplanter eller eksotiske grøntsager, burde man kraftigt overveje at erhverve sig et orangeri.

 

Udendørsæstetik på højeste niveau

Nu tænker du måske, at dit orangeri vil blive en rodet omgang med en masse jord på gulvet og en form for fugtig og junglelignende hygge, som kun en plante kan værdsætte. Men sådan behøver det ikke være! I dag kan man indrette et orangeri med flotte opstillinger til sine planter og lækre havemøbler og hængekøjer, der rent faktisk gør, at man har lyst til at opholde sig derinde, selv når frosten slår til.

Skab italienske vibes med citronplanter og et havebord spækket med farverige kakler, eller skab en fransk stemning med druer hængende over hovedet og et lille fransk cafébord. Mulighederne er uendelige!

Det er dog vigtigt, at projektet gøres ordentligt fra start til slut, da et orangeri jo ikke skal ende som en torn i øjet ude i haven. Derfor kan det være værd at se, hvad en professionel vil kunne hjælpe med. De kan hurtigt se mulighederne i din have og skabe et orangeri, der vil leve op til dine krav. Se hvad SH Pavilloner kan gøre for dig og din baghave.