Giv dit gulv noget kærlighed med en gulvafslibning
Det kan som privatperson være svært at vurdere, hvad der er den bedste teknik til at pleje sit trægulv: gulvafslibning eller gulvafhøvling? I korte træk er gulvafslibning og gulvafhøvling to teknikker, der begge anvendes til at forbedre udseendet og holdbarheden af trægulve. Det er begge teknikker, der fjerner den øverste del af træet for at efterlade trægulvet med en ny og glattere overflade. Gulvafhøvling er dog en mere radikal teknik, hvor der fjernes en større mængde af træet, og det bruges derfor også primært til at restaurere trægulv og ikke til pleje. Gulvafslibning er derfor det, du skal vælge, hvis du blot ønsker at give dit trægulv noget kærlighed. Læs mere om, hvordan du kan slibe dit trægulv i dette indlæg.
Det skal du vide, inden du går i gang
Det er muligt som privatperson selv at stå for gulvafslibning, men det kan dog være rart at få en faglært til det, hvis man ønsker at sikre kvaliteten af resultatet. Hvis du ønsker selv at påtage dig opgaven, skal du først og fremmest finde den rette maskine til jobbet. Det gør du ved at medtænke dit gulvs træsort, så du på den måde får det rette sandpapir til maskinen og det rette produkt til efterbehandling. Gulvafslibning er en rigtig fin metode til at behandle trægulvet, der har en smule slitage eller ridser, hvor du uden at fjerne for meget af træets tykkelse kan få et pænere og mere jævnt udtryk. Mens du planlægger gulvafslibning kan du også overveje, om du måske ønsker at efterbehandle dit trægulv med en farvet lak, der kan få dine gulve til at fremstå helt nye.
Gør-det-selv-gulvafslibning: Lej en maskine
Hvis du er klar til at påtage dig opgaven selv, skal du først og fremmest finde et sted at leje maskinen. Du vil i mange tilfælde kunne modtage vejledning fra eksperterne på stedet, og du gør klogt i at tage dem med på råd. En forkert slibningsmetode eller efterbehandling kan efterlade dit trægulv i dårligere stand, end det var, da du begyndte. Når du er sikker på, at du har den rette maskine og ekstra værktøj til fx trappetrin, er du klar til at gå i gang. Held og lykke med projektet!
