Skal du slibe dit spisebord?

Trænger dit spisebord til at blive slebet ned pga. skjolder og andre mærker, så læs med her – vi har samlet et par tricks til, hvordan du får dit spisebord flot igen. Du kan selv kaste dig ud i projektet med at gøre din bordplade pæn igen – vi har samlet en guide nedenfor, som du nemt kan følge step by step.

 

Hvad skal du bruge for at slibe dit spisebord

Inden du går i gang med slibningen af dit spisebord, er der dog specifikt udstyr, som du kan anskaffe, der klart ville gøre processen nemmere, heriblandt:

  • Excentersliber
  • Skrabejern
  • Støvsuger
  • Handsker
  • Høreværn
  • Støvmaske
  • Slibepapir

Når du har fat på det essentielle, er du klar til at sætte i gang med arbejdet!

 

Step by step guide

Sørg først for at rengøre dit spisebord, inden du sliber det. Bordpladen bør altså være ren, så snavs ikke slebes med rundt på bordet, og dette kan nemt og hurtigt klares med en karklud. For at undgå ridser på komfurer, kanter etc., kan du også dække dette med malerpapir. Når du sætter i gang med slibningen med din excentersliber, bør du slibe med årene, da det ellers kan ridse bordpladen, hvis det gøres på tværs. Start med et lidt groft sandpapir, og skift derefter til et finere og finere, så du ender med en blød overfalde. Du bør være grundig og rolig, når du sliber, så bordpladen bliver pæn og jævn – hastværk er lastværk. Du bør også støvsuge inden du sætter i gang med at slibe kanter og svære detaljer, så du lettere kan se strukturen. En slibeklods kan bruges til kanter og de svære detaljer. Til sidst, inden olie tilsættes, bør du tørre overfladen helt ren for slibestøv. Dernæst masserer du olien grundigt og effektivt ind i træet vha. en poleringspude, lader træet suge olien til sig i nogle minutter, og sidst tørrer du og polerer du spisebordet. Det var det!