Prisen på mahognivinduer

Mahognivinduer er kendt for deres flotte udseende og lange levetid, og er derfor et populært valg hos mange. Selvom mahognivinduer umiddelbart kan synes dyre, er de en god investering, da de holder i mange år. Det er svært at fastsætte en pris på vinduer og døre af mahogni, da prisen afhænger af både størrelse og format. Alligevel kan nogle priseksempler måske hjælpe dig til at få en idé om, hvad mahognivinduer og mahognidøre kan komme til at koste i din bolig. Et
2-fags sidehængt vindue med 6 glas og målene 90×100 cm koster omkring 3100 kr., mens et 2-fags dannebrogsvindue med 4 glas og målene 90×125 cm koster ca. 4500 kr. Et topstyret vindue med 1 glas i målene 110×110 cm vil koste ca. 2700,00 kr. En udvendig dør med 1 fyldning og 1 glas vil koste omkring 5200 kr., mens en udvendig dør med 8 fræsede fyldninger vil koste ca. 9000 kr. Generelt vil mahognivinduer- og døre være lidt dyrere end fyrretræsvinduer og -døre.

Find den rette type vindue til din bolig

Når man skal vælge vinduer og døre til sin bolig, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelserne. F.eks. er det vigtigt at træsorten og materialet passer til boligens øvrige arkitektur. Forskellige typer af vinduer kan derfor passe til forskellige typer af huse. Der er dog nogle typer vinduer, som er populære valg blandt mange mennesker. De mest populære vinduer er topstyrede vinduer, fastkarmsvinduer, sprossevinduer/bondehusvinduer, sidehængte vinduer og dannebrogsvinduer. Når du har fundet ud af, hvilken type vindue, du ønsker, skal du også vælge træsort. Hos virksomheder, der producerer vinduer, kan du se et udvalg af forskellige vinduer i forskellige træsorter. Her kan du bl.a. se mahognivinduer og blive klogere på, om det er noget for dig. Mange virksomheder producerer vinduer ud fra specifikke mål og med en online prisberegner. På den måde kan du se, hvad vinduer og døre i dit hjem vil komme til at koste.