Skal jeg have fjernet mine visdomstænder?

visdomstand

Er du over tyve år? Og er der endnu ingen visdomstænder, der har vist sig i din mund? Så er der ingen grund til at fortvivle. Det er helt normalt.

Har du derimod fået to eller fire visdomstænder, kan der være god grund til at spidse ører. I visse tilfælde skal disse nemlig fjernes.

Er du usikker på, hvorvidt du kan beholde dine visdomstænder eller ej, er der altid hjælp at hente hos en erfaren tandlæge på Nørrebrogade, som med mange tidligere erfaringer med visdomstænder, kan yde dig den nødvendige hjælp.

Derfor fjernes visdomstænder

I takt med at vi mennesker har udviklet os, er vores kæber gradvist blevet mindre. De mindre kæber betyder mindre plads til visdomstænder, hvilket da også er en hyppig årsag til, at man oplever smerter, når visdomstænder bryder frem.

Denne smerte opstår, når der ikke er plads til visdomstænderne. I stedet for at bryde frem på normal vis, forårsager dette i mange tilfælde, at visdomstænderne begynder at presse på de omkringliggende tænder, hvilket ultimativt vil påvirke hele tandstillingen. Dette er på ingen måder ønskværdigt, hvorfor visdomstænder i sådanne tilfælde fjernes.

En visdomstand skal også fjernes, hvis der er caries i den, som på grund af mangel på plads er svær at behandle, og ligeledes hvis den forårsager dannelse af caries i nabotænder, eller hvis der er betændelse i omkringliggende tandkød.

En tandlæge kan vurdere og fortælle dig, om du skal have fjernet dine visdomstænder. For mange som får visdomstænder, vil det ikke være nødvendigt at fjerne dem, da de som oftest vokser frem i munden, som de skal.

Men oplever du smerter, eller har du vanskeligt ved at holde helt eller delvist frembrudte visdomstænder rene, bør du aldrig tøve med at søge råd og vejledning hos din tandlæge.

Fjernelse af visdomstænder – sådan foregår det

Er din visdomstand brudt helt frem i munden – hvilket ofte er tilfælde med visdomstænderne i overmunden, kan den fjernes på enkel og hurtig vis ved at hive tanden ud.

Vokser den derimod skævt, eller er den kun delvist frembrudt – hvilket hyppigt ses i undermunden – må visdomstanden fjernes gennem et mindre kirurgisk indgreb. Operativ fjernelse af en visdomstand sker med udgangspunkt i at skubbe tandkødet til siden. Herefter er det indimellem muligt at fjerne den, mens det andre gange er nødvendigt at fjerne lidt af kæbeknoglen om/eller dele visdomstanden i mindre dele.

Uanset hvordan dine visdomstænder skal fjernes, kan du få skånsom fjernelse af visdomstænder hos en tandlæge på Nørrebrogade, hvilket vil sikre, at du får fjernet visdomstænderne på bedst mulig vis.

Tandlæge Fadia Mekki
Nørrebrogade 157, 4. th
2200 København N
35 85 82 05

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *